Sag nr. AR2013.0828

Kollektive kampskridt over for en tysk tjenesteyder til støtte for krav om indgåelse af en overenskomst, der havde til formål at sikre tjenesteyderens udstationerede medarbejdere en aflønning, der svarede til minimumsaflønningen i henhold til den danske brancheoverenskomst for malerområdet, fundet berettiget.

En afdeling af malerforbundet i Danmark tilkendegav at ville varsle blokade mod en tysk virksomhed, som udførte malerarbejde i forbindelse med renoveringen af et hotel i Danmark, og som aflønnede sine udstationerede medarbejdere med en timesats, som lå væsentligt under timelønnen i henhold til den danske brancheoverenskomst for malerområdet.

Det forhold, at malerarbejdet kun udgjorde en del af en mere omfattende entreprise, bevirkede ikke, at fagforeningen ikke lovligt kunne kræve overenskomst for malerarbejdet. At ingen af de ansatte var faglærte malere eller medlemmer af fagforeningen kunne efter fast arbejdsretlig praksis ikke føre til andet resultat.Arbejdsretten fandt endvidere, at fagforeningen havde opfyldt betingelsen i udstationeringslovens § 6 a, stk. 2, for iværksættelse af kollektive kampskridt over for udenlandske tjenesteydere, og at EU's udstationeringsdirektiv som fortolket ved Laval-dommen ikke var til hinder for iværksættelse af kollektive kampskridt med henblik på opnåelse af en overenskomst, der havde til formål at sikre de udstationerede lønmodtagere en aflønning, der svarede til den minimumsaflønning, der fremgår af den danske brancheoverenskomst på malerområdet.

Fagforeningen blev herefter frifundet for en påstand om, at den var uberettiget til at iværksætte blokade eller andet kampskridt til støtte for den ønskede overenskomst.

Henvisninger: ARD 1992.256 (AT 1993 side 87) ARD 2001.589 (AT 2001 side 78) ARD 2005.839 (AT 2005 side 159) ARD 2012.0341 (AT 2012 side 46) EU-domstolen 18. december 2007 (C-341/05) Jens Kristiansen: Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer (2013) side 206 og 209. Jens Kristiansen: Den kollektive arbejdsret 2. udg. 2008) side 486f