Sag nr. 2019-650

Formalitetsafgørelse vedrørende udsættelse på fagretlig behandling

Fra sit hjem og til den første kunde og fra den sidste kunde og til sit hjem udgjorde arbejdstid i henhold til Ejendomsfunktionæroverenskomsten, således at der skulle betales overtidsbetaling, i det omfang, den daglige arbejdstid oversteg 7,4 timer.

Et formalitetsspørgsmål om udsættelse på fagretlig behandling blev udskilt til særskilt behandling og afgørelse.

Indklagede havde gjort gældende, at sagen skulle udsættes på fagretlig behandling, eventuelt faglig voldgift. Klager havde gjort gældende, at sagen skulle fremmes for Arbejdsretten, og havde bl.a. anført, at der fra begyndelsen havde været enighed mellem parterne om, at der var tale om en brudsag, og Klager havde nedlagt påstand om, at indklagede skulle anerkende, at en arbejdstagers transporttid at sagen derfor skulle fremmes for Arbejdsretten.

Det fremgik af et lokalforhandlingsreferat, at parterne ikke kunne blive enige, og at forbundet tog forbehold for at videreføre sagen. Af et organisationsmødereferat fremgik endvidere, at der ikke kunne opnås enighed mellem parterne, og at forbundet tog forbehold for at videreføre sagen. Det fremgik desuden, at "parterne er enige om, at såfremt sagen videreføres, er der tale om en brudsag." Endelig fremgik det af et fællesmødereferat, at arbejdsgiversiden bestred det rejste krav, at enighed ikke kunne opnås, og at arbejdstagersiden forbeholdt sig at videreføre sagen.

Retsformanden fandt på dette grundlag, at det ikke kunne lægges til grund, at parterne havde været enige om, at uoverensstemmelsen om forståelsen af overenskomsten skulle behandles i Arbejdsretten.

På denne baggrund og da den foreliggende sag vedrørte et spørgsmål om forståelsen af parternes overenskomst, blev indklagedes påstand om, at sagen skulle udsættes på fagretlig behandling, eventuelt faglig voldgift, taget til følge.