Sag nr. 2020-1759

Sagen angik navnlig, om en virksomheds opsigelse af to medlemmer af Fagligt Fælles Forbund, A og B, der begge var fra Portugal, var en organi­sa­tions­­fjendt­lig handling. Efter bevisførelsen lagde Arbejdsretten til grund, at opsigelsen af A og B var begrundet i, at de stillede op til valget som til­lids­­re­præ­sentant for Fagligt Fælles Forbund. Op­sigelsen af dem ud­gjorde derfor en organi­sa­tions­­fjendt­lig handling i strid med § 1 i Ho­ved­aftalen mellem DA og LO.

 Klager havde endvidere påstået, at opsigelsen af A og B ikke alene var udtryk for en organisationsfjendtlig handling, men til­li­ge måtte anses for en overens­komst­stridig lock­out, subsidiært en overenskomststridig kollektiv afskedigelse. I sammenhæng med påstanden om overens­komst­stridig lock­out havde klager nedlagt på­stand om normalisering af arbejdet ved genansættelse mv. En afvisningspåstand fra indklagede over for disse påstande toges ikke til følge, men Arbejdsretten tog ikke spørgsmålet om overenskomststridig kollektiv afskedigelse under pådømmelse, da dette spørgsmål ikke havde selvstændig betydning for sagen.

 Med hensyn til spørgsmålet om overens­komst­stridig lock­out lagde Arbejdsretten efter bevisførelsen til grund, at virksomheden havde til hensigt at bruge opsigelsen til at bringe ansættelsesforholdene endeligt til ophør – og ikke som et kampskridt. Selv om op­­­sigelsen ikke var driftsmæssigt be­grun­det, fandt Arbejdsretten herefter, at den ikke kunne anses for en over­ens­komststridig lockout. Som følge heraf frifandtes virksomheden også for klagers på­stand om normalisering af arbejdet ved genansættelse mv.

 Arbejdsretten fandt, at virksomheden ved at opsige A og B i strid med Hovedaftalens § 1 hav­de handlet bods­på­dra­gen­de og derfor skulle be­tale bod til Fagligt Fælles For­bund, jf. arbejdsretslovens § 12. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder overtræ­del­sens karakter, fastsattes boden til 250.000 kr.