Sag nr. 2019-420

Sagen angik en arbejdsnedlæggelse den 28. juni 2019 mellem klokken 09.00 og 11.00 blandt tjene­stemandsansatte lokomotivførere i DSB S-tog.

Sagen omfattede 16 tjenestemænd, som alle nægtede at have deltaget i arbejdsnedlæggelsen.

Tjenestemandsretten fandt, at 13 af de 16 tjenestemænd ikke havde gjort noget aktivt for at vise DSB, at de stod til rådighed i den periode, hvor arbejdsnedlæggelsen pågik. Tjenestemandsretten fandt det derfor bevist, at disse 13 tjenestemandsansatte lokomotivførere havde deltaget i arbejds­nedlæggelsen.

De tre resterende tjenestemænd blev frifundet. Den ene havde udført arbejdsopgaver. Den anden havde ved at tage kontakt til Driftscenteret i DSB i det tidsrum, hvor arbejdsnedlæggelsen pågik, gjort noget aktivt for at vise, at han stod til rådighed. Den tredje tjenestemand havde først mødetid kort før, at arbejdsnedlæggelsen ophørte kl. 11.00, og Tjenestemandsretten fandt ikke grundlag for at fastslå, at han havde deltaget i arbejdsnedlæggelsen.

De 13 tjenestemænd, som havde deltaget i arbejdsnedlæggelsen, blev idømt en bøde efter sædvan­lige takster. Tjenestemandsretten bemærkede, at den ulovlige arbejdsnedlæggelse indebar en forsæt­lig overtrædelse af en helt central pligt i ansættelsesforholdet, nemlig arbejdspligten, og at der var tale om en omfattende arbejdsnedlæggelse, der førte til betydelige forstyrrelser af togdrif­ten til skade for DSB og kunderne.