Sag nr. 2019-419 (tidl. sagsnr. TR2019.0003)

Om tjenestemandsansatte lokomotiv- og togføreres deltagelse i en ulovlig arbejdsnedlæggelse

Sagen angik en arbejdsnedlæggelse den 1. april 2019 blandt tjenestemandsansatte lokomotiv- og togførere i DSB’s fjern- og regionaltog.

Sagen omfattede 42 tjenestemænd. Tre tjenestemænd erkendte at have deltaget i arbejdsnedlæggelsen, mens 39 tjenestemænd nægtede at have deltaget.

Blandt de 39 tjenestemænd der nægtede, anførte 11, at de i overensstemmelse med en sms fra DSB havde sendt en mail til DSB med oplysning om, at de stod til rådighed. Medarbejderne var ikke forud for den 1. april 2019 blevet orienteret om denne nye procedure, og de var således heller ikke blevet orienteret om, hvad der skulle til, for at DSB ville anse et svar for rettidigt og fyldestgørende, herunder betydningen af anden kontakt til DSB. Tjene­stemandsretten fandt på den baggrund, at det ikke med henvisning til den måde og det tidspunkt, sms’en var besvaret på, var godtgjort, at de 11 tjenestemænd havde deltaget i ar­bejdsnedlæggelsen.

28 tjenestemænd havde ikke besvaret sms’en fra DSB. Heraf anførte 11 tjenestemænd, at de havde været i kontakt med DSB’s Driftscenter, mens arbejdsnedlæggelsen stod på. Tjenestemandsretten fandt, at disse tjenestemænd havde grund til at forvente, at deres kon­takt med Driftscenteret var en tilstrækkelig reaktion, og at det ikke var nødvendigt her­udover at besvare sms’en for at tilkendegive, at man stod til rådighed. 17 tjenestemænd havde hverken besvaret sms’en eller været i kontakt med Driftscenteret, mens arbejdsnedlæggelsen stod på. For fem af disse havde en områdeleder erklæret, at de ikke deltog i arbejdsnedlæggelsen. For to tjenestemænds vedkommende fandt Tjenestemandsretten efter bevisførelsen, at den ene efter at have været i kontakt med sin personaleleder havde grund til at tro, at han ikke behøvede at besvare den modtagne sms eller kon­takte Driftscenteret, og at den anden tjenestemand ved at udføre arbejdsopgaver havde tilkendegivet, at han ikke deltog i arbejdsnedlæggelsen. Tjenestemandsretten fandt det herefter ikke godtgjort, at 18 af de 28 tjenestemænd havde deltaget i arbejdsnedlæggelsen.

Der skete herefter frifindelse af 29 tjenestemænd.

10 tjenestemænd havde hverken besvaret sms’en, kontaktet Driftscenteret eller udført arbejdsopgaver. Tjenestemandsretten fandt, at det ikke alene ved deres egne oplysninger, der var bestridt, kunne lægges til grund, at de havde aftalt med deres leder, hvordan de skulle forholde sig. Tjenestemandsretten fandt således, at det måtte lægges til grund, at de forholdt sig passive og ikke opfyldte den handlepligt, der påhvilede dem med henblik på at vise, at de stillede deres arbejdskraft til rådighed for DSB. Det var herefter godtgjort, at de deltog i arbejdsnedlæggelsen.

De 13 tjenestemænd, som blev anset for at have deltaget i arbejdsnedlæggelsen, blev idømt en bøde efter sædvanlige takster. Tjenestemandsretten bemærkede, at den ulovlige arbejdsnedlæggelse indebar en forsæt­lig overtrædelse af en helt central pligt i ansættelsesforholdet, nemlig arbejdspligten, og at der var tale om en omfattende arbejdsnedlæggelse, der førte til betydelige forstyrrelser af togdrif­ten til skade for DSB og kunderne.