Kendelse af 07-10-2025
Sag nr. 2025-199 Børge Dahl
Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Industri Overenskomst III for Anpartsselskabet af 27. september 2024 under konkurs (tidligere Bakkebjerg Entreprenørselskab ApS).
sagen angår det nu konkursramte selskabs udførelse af arbejde under anvendelse af udenlandsk arbejdskraft på byggepladsen Byggeplads X Roskilde. Det materielle hovedspørgsmål er, om medarbejderne er aflønnet i strid med Bygningsoverenskomsten ved, at virksomheden uden overenskomstmæssigt grundlag har anvendt reglerne om varierende ugentlig arbejdstid, og hvad det i givet fald udløser af krav vedrørende medlemmer i form af efterbetalingskrav og krav vedrørende ikke-medlemmer i form af et såkaldt differencekrav. Der er desuden spørgsmål om, hvorvidt der efter selskabets konkurs foreligger fornøden retlig interesse i behandling af differencekrav.