Spring over hovedmenu

Kendelse af 02-06-2026

Sag nr. 2025-1363 Rikke Foersom

Dansk Magisterforening for A mod Medarbejder- og Kompetencestyrelsen for
Ministerie X for Styrelse 1.

Styrelse 1 traf den 28. februar 2024 afgørelse om at afskedige A, der siden den 1. juni 2020 havde været ansat som Stilling 1 i Styrelse 1.  Afgørelsen om at afskedige A blev truffet som led i en større afskedigelsesrunde, som Styrelse 1 som følge af behov for besparelser gennemførte i starten af 2024.

A var på afskedigelsestidspunktet fraværende på grund af forældreorlov, og sagens hovedspørgsmål er, om afskedigelsen af hende var i strid med ligebehandlingslovens § 9. Hvis det er tilfældet, skal der tages stilling til størrelsen af godtgørelsen efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2. 

Hvis afskedigelsen af A ikke var i strid med ligebehandlingsloven, skal der tages stilling til, om afskedigelsen var urimelig, og om hun i givet fald er berettiget til en godtgørelse i medfør af Akademikeroverenskomstens § 22, stk. 10, jf. stk. 9.