Spring over hovedmenu

Arbejdsrettens dom af 15-12-2016

Sag nr. AR2015.0384

Dansk Arbejdsgiverforening for DIO I for Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden mod FTF for CAU, Cabin Attendants Union.

Forbund, der organiserede kabinepersonale, havde ikke med alle rimelige midler søgt at modvirke overenskomststridig arbejdsnedlæggelse hos et flyselskab og brød dermed Hovedaftalens § 2, stk. 4, som parternes overenskomst henviste til. Bod fastsat til 1 mio. kr.

Klager, SAS Scandinavian Airlines Systems Denmark-Norway-Sweden (SAS) indgik i december 2014 en aftale om køb af aktiekapitalen i Cimber A/S og besluttede i den forbindelse at overføre en del af sin produktion til Cimber med virkning fra den 1. marts 2015. Samtidig skulle en række ansatte blandt kabinepersonalet flyttes til Cimber. Indklagede, Cabin Attendants Union (CAU), der er den faglige organisation for det danske kabinepersonale i SAS, ønskede i den forbindelse at indgå en overenskomst med SAS for de ansatte i Cimber på samme vilkår som overenskomsten mellem SAS og CAU.

Den 24. og 27. februar 2015 indkaldte CAU sine medlemmer til fagligt møde. Begge møder endte ud i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Arbejdsnedlæggelsen den 24. februar ophørte samme dag, mens arbejdsnedlæggelsen den 27. februar ophørte den 2. marts 2015.

SAS gjorde gældende, at CAU havde forbrudt sig mod Hovedaftalen og parternes overenskomst ved med sin adfærd reelt at støtte iværksættelsen af de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og ikke med alle rimelige midler at søge at hindre dem og få bragt dem til ophør.

Arbejdsretten udtalte, at en faglig organisation i medfør af Hovedaftalen og tilhørende protokollat har pligt til aktivt at modvirke overenskomstbrud blandt organisationens medlemmer. Det er fastslået i arbejdsretlig praksis, at organisationen med alle rimelige midler skal søge at hindre en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse og i givet fald få den bragt til ophør. Hvilke midler, som vil være hensigtsmæssige at bruge, må i første række være op til organisationens skøn, og der må være en vis margen under hensyn til den konkrete situation. Der må imidlertid ikke hos de involverede medlemmer være tvivl om, at organisationen reelt ønsker, at arbejdet omgående skal genoptages, og det er således efter omstændighederne ikke nok, at organisationen formelt giver medlemmerne pålæg om at genoptage arbejdet, hvis organisationens adfærd i øvrigt giver indtryk af, at organisationen reelt accepterer arbejdsnedlæggelsen.

Arbejdsretten vurderede, at der ikke var grundlag for at fastslå, at CAU burde have forudset, at medlemmerne ville nedlægge arbejdet i forbindelse med medlemsmødet den 24. februar 2015, hvilket også blev bragt til ophør før fællesmødet senere samme dag. Arbejdsretten fastslog derimod, at CAU ikke havde opfyldt sin pligt til at udfolde aktive og tydelige bestræbelser på at modvirke den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse den 27. februar - 2. marts 2015, idet CAU handlede på en måde, der var egnet til at skabe tvivl blandt medlemmerne om CAUs afstandstagen fra de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og om, hvorvidt CAU reelt ønskede dem bragt til ophør omgående og uafhængigt af, om CAUs ønske om en overenskomst blev opfyldt. Som følge heraf fandt Arbejdsretten, at CAU havde overtrådt Hovedaftalens § 2, stk. 4, som efter overenskomsten er tiltrådt af parterne.

Arbejdsretten fastsatte en bod på 1.000.000 kr. Ved vurderingen af spørgsmålet om bod og bodens størrelse lagde Arbejdsretten i skærpende retning navnlig vægt på, at CAU søgte at koble de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser sammen med CAUs forhandlinger med SAS om en overenskomst i Cimber med henblik på at opnå det forhandlingsresultat, som CAU ønskede. Arbejdsretten lagde endvidere til grund, at arbejdsnedlæggelserne medførte et meget betydeligt økonomisk tab for SAS.