Spring over hovedmenu

Arbejdsrettens dom af 28-09-2018

Sag nr. AR2018.0073

Dansk Arbejdsgiverforening for DI Overenskomst I for DSB SOV (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Jernbaneforbund (advokat Peter Nisbeth).

DSB kunne melde sig ind i Dansk Industri og opsige det hidtidige overenskomstgrundlag uden konflikt

Sagerne vedrørte, om der er hjemmel i DSB-loven til, at DSB kunne melde sig ind i Dansk Industri og derved overgå fra det statslige til det private overenskomstsystem. Sagerne drejede sig endvidere om, hvorvidt den statslige hovedaftale er til hinder herfor. Endelig angik sagerne, om DSB kunne blive frigjort fra det hidtidige overenskomstgrundlag på jernbaneområdet ved en opsigelse, eller om dette krævede en frigørelseskonflikt.

 Arbejdsretten vurderede, at DSB kunne melde sig ind i DI, således at DSB kunne overgå til det private aftaleområde. Arbejdsretten vurderede endvidere, at det hidtidige overenskomstgrundlag kunne opsiges uden frigørelseskonflikt.