Sag nr. AR2018.0297

Forbud mod at investere i kryptovaluta var ikke i strid med ledelsesretten

 Sagen angik, om Nordea Danmark havde handlet uden for ledelsesrettens grænser ved at forbyde medarbejderne at investere privat i kryptovaluta, og dermed havde handlet i strid med § 2, stk. 1, i Hovedaftalen mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet.

 Efter arbejdsretlig teori og praksis er arbejdsgiveren i kraft af sin almindelige ledelsesret berettiget til at give regler for medarbejdernes adfærd, såfremt reglerne har et sagligt driftsmæssigt formål og ikke går videre end nødvendigt af hensyn til formålet.

 Arbejdsretten udtalte, at forbuddet måtte vurderes i lyset af karakteren af de risici, der efter de fremlagte oplysninger for Arbejdsretten måtte antages at være forbundet med investering i kryptovaluta, og som havde ført til lovgivningsinitiativer på europæisk plan. Forbuddet måtte endvidere vurderes i lyset af, at bankens interne regler i forvejen opstillede visse begrænsninger vedrørende medarbejdernes privatøkonomiske dispositioner, hvilket måtte antages bl.a. at være begrundet i dens virke og rolle som finansiel virksomhed og risikoen for loyalitetskonflikter mv. Der var ikke grundlag for at anse forbuddet for vilkårligt, idet det omfattede alle medarbejdere.

 Arbejdsretten udtalte videre, at der på den anførte baggrund ikke var grundlag for at tilsidesætte det skøn, der måtte tilkomme banken med hensyn til at vurdere de foreliggende risici for bl.a. loyalitetskonflikter og den heraf følgende driftsmæssige betydning for banken af at forbyde medarbejderne at foretage private investeringer i kryptovaluta.

 Arbejdsretten udtalte endelig, at forbuddet ikke var mere indgribende end nødvendigt af hensyn til formålet, og bemærkede i tilknytning hertil, at forbuddet ikke indebar, at medarbejderne skulle afhænde allerede erhvervede beholdninger, og ikke omfattede nærtståendes dispositioner, som medarbejderne ikke var involverede i.