Dom af 12-08-2021
Sag nr. 2020-1444
Fagbevægelsens Hovedorganisation for Dansk Sygeplejeråd mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Om fritid forbrugt i forbindelse med test for covid-19-smitte skulle anses for arbejdstid
Sagen angik, om sygeplejersker uden symptomer på covid-19 har krav på, at tid forbrugt i forbindelse med test for covid-19-smitte skal anses for arbejdstid og honoreres efter arbejdstidsaftalen mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd m.fl., hvis de af deres arbejdsgiver i forbindelse med konstatering af covid-19-smitte på arbejdspladsen er blevet pålagt at lade sig teste i deres fritid, f.eks. på en arbejdsfri dag, et fridøgn eller forud for eller i forlængelse af en vagt.
Tvisten udsprang af en konkret sag, hvor en række sygeplejersker ansat på Sjællands Universitetshospital i juni 2020 modtog en sms og en arbejdsmail med oplysning om, at der var konstateret covid-19-smitte på afdelingen, og med angivelse af, hvornår de som led i smitteopsporing og udbrudshåndtering skulle testes.
Arbejdsretten fandt efter indholdet af den pågældende sms og arbejdsmail, at medarbejderne var blevet pålagt af deres arbejdsgiver at lade sig teste på de angivne tidspunkter. Det forhold, at pålægget var en nøje udmøntning af Sundhedsstyrelsens retningslinjer, ændrede ikke ved, at der var tale om et tjenstligt pålæg, som de pågældende medarbejdere ansættelsesretligt var forpligtet til at efterkomme.
Sagen angik personer uden symptomer på covid-19. Det konkrete pålæg var som nævnt udløst af, at der var konstateret smitte på arbejdspladsen, og det havde til formål at hindre spredning af smitte på sygehuset. I det omfang pålægget indebar, at medarbejderne måtte bruge deres fritid på at lade sig teste, blev de afskåret fra at bruge den del af fritiden, der medgik til at opfylde pålægget, på andre aktiviteter. På den baggrund fandt Arbejdsretten, at Region Sjælland som arbejdsgiver havde disponeret over medarbejderne i deres fritid på en sådan måde og under sådanne omstændigheder, at den medgåede tid til at blive testet i fritiden måtte anses som arbejdstid eller sidestilles hermed.
Arbejdsretten fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt tid brugt på at efterkomme pålægget om at lade sig teste kan kræves honoreret efter arbejdstidsaftalens regler, beroede på en fortolkning af aftalen. Spørgsmålet herom måtte derfor i givet fald afgøres ved faglig voldgift.