Spring over hovedmenu

Dom af 12-08-2021

Sag nr. 2020-1444

Fagbevægelsens Hovedorganisation for Dansk Sygeplejeråd mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Om fritid forbrugt i forbindelse med test for covid-19-smitte skulle anses for arbejdstid

Sagen angik, om sygeplejersker uden symptomer på covid-19 har krav på, at tid for­brugt i forbindelse med test for covid-19-smitte skal anses for arbejdstid og honoreres efter arbejds­tidsaftalen mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeple­jeråd m.fl., hvis de af deres arbejdsgiver i forbindelse med konstatering af covid-19-smitte på arbejdspladsen er blevet pålagt at lade sig teste i deres fritid, f.eks. på en arbejdsfri dag, et fridøgn eller forud for eller i forlængelse af en vagt.

Tvisten udsprang af en konkret sag, hvor en række sygeplejersker ansat på Sjællands Univer­sitetsho­spital i juni 2020 modtog en sms og en arbejds­mail med oplysning om, at der var kon­stateret covid-19-smitte på afdelingen, og med angivel­se af, hvornår de som led i smitteopspo­ring og udbrudshåndtering skulle testes.

Arbejdsretten fandt efter indholdet af den pågældende sms og arbejdsmail, at medarbej­derne var blevet pålagt af deres arbejdsgiver at lade sig teste på de angivne tidspunkter. Det forhold, at pålægget var en nøje udmøntning af Sundhedsstyrelsens retningslinjer, ændrede ikke ved, at der var tale om et tjenstligt pålæg, som de pågældende med­arbejdere ansættelses­retligt var forpligtet til at efterkomme.

Sagen angik personer uden symptomer på covid-19. Det konkrete pålæg var som nævnt udløst af, at der var konstateret smitte på arbejdspladsen, og det havde til formål at hindre spredning af smitte på sygehuset. I det omfang pålægget indebar, at medarbejderne måtte bruge deres fritid på at lade sig teste, blev de afskåret fra at bruge den del af fritiden, der medgik til at op­fylde pålæg­get, på andre aktivi­teter. På den baggrund fandt Arbejdsretten, at Region Sjælland som arbejdsgiver havde disponeret over medarbejderne i deres fritid på en sådan måde og under sådanne omstændigheder, at den med­gåede tid til at blive testet i fritiden måtte anses som arbejdstid eller sidestilles hermed.

Arbejdsretten fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt tid brugt på at efter­komme pålægget om at lade sig teste kan kræves honoreret efter arbejdstidsaftalens regler, beroede på en fortolkning af aftalen. Spørgsmålet herom måtte derfor i givet fald afgøres ved faglig voldgift.