Spring over hovedmenu

Dom af 02-06-2023

Sag nr. 2022 - 1063

Fagbevægelsens Hovedorganisation for Fagligt Fælles Forbund (3F) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Erhverv Arbejdsgiver

Sag 2022-1063

Om Dansk Erhverv Arbejdsgiver havde vægret sig ved at lade en sag behandle ved faglig voldgift og derved havde overtrådt arbejdsretslovens § 32, og i så fald om Dansk Erhverv Arbejdsgiver skulle pålægges at betale bod til 3F.

Arbejdsretten fastslog, at det ikke nærmere er angivet i arbejdsretslovens § 32 eller andre bestemmelser i arbejdsretsloven eller i lovforarbejderne, hvornår der foreligger ”vægring” i § 32’s forstand, men at efter arbejdsretlig retspraksis anses vægring for at foreligge ved nægtelse af eller undladt nødvendig medvirken til, at en tvist kan behandles og afgøres ved en faglig voldgiftsret.

I den foreliggende sag tog Dansk Erhverv Arbejdsgiver på vegne af en indklaget virksomhed under sagens behandling ved faglig voldgift uden præjudice bekræftende til genmæle over for en betalingspåstand, som 3F havde nedlagt på vegne af et medlem, og beløbet blev betalt. 

Arbejdsretten lagde til grund, at Dansk Erhverv Arbejdsgiver tog bekræftende til genmæle, fordi der samtidig med voldgiftssagen havde været forhandlinger mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F om en aftale for byggepladsserviceområdet, og at Dansk Erhverv Arbejdsgiver ønskede at få disse forhandlinger genstartet, hvilket 3F ikke var indstillet på, så længe den faglige voldgiftssag verserede.

Arbejdsretten fandt, at Dansk Erhverv Arbejdsgivers beslutning om at tage bekræftende til genmæle over for den nedlagte betalingspåstand var båret af et sagligt hensyn, og at Dansk Erhverv Arbejdsgiver ikke ved at have taget bekræftende til genmæle over for betalingspåstanden havde vægret sig i arbejdsretslovens § 32’s forstand. Arbejdsretten fandt endvidere, at det forhold, at Dansk Erhverv Arbejdsgiver efter at have taget bekræftende til genmæle over for betalingspåstanden gjorde gældende for den faglige voldgiftsret, at 3F ikke kunne ændre betalingspåstanden til en anerkendelsespåstand, ikke udgjorde vægring efter arbejdsretslovens § 32.