Sag nr. 2025 - 150

As rettigheder efter vikarloven var tilsidesat

A var i perioden fra den 20. oktober 2022 til den 31. august 2023 udsendt af Randstad A/S som vikar på Skejby Sygehus. Hun var ifølge sin tilknytningsaftale med Randstad omfattet af Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service (2020/2023).

For Arbejdsretten angik sagen, om Randstad havde tilsidesat As rettigheder efter vikarloven, således at hun havde krav på efterbetaling og godtgørelse.

Spørgsmålet var nærmere, om vikarlovens § 3, stk. 1 og 5, sammenholdt med vikardirektivets artikel 5, stk. 3, og EU-Domstolens dom af 15. december 2022 i sag C-311/21 (TimePartner), indebærer, at Randstad kun var berettiget til at anvende funktionæroverenskomsten, såfremt virksomheden samtidig tildelte A kompenserende fordele i lyset af Overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. (2021). A ville have været omfattet af denne overenskomst, hvis hun havde været ansat direkte på Skejby Sygehus, således som hun blev pr. 1. september 2023.

Arbejdsretten fastslog, at den forståelse af vikardirektivets artikel 5, stk. 3, som vikarloven bygger på, ikke kan opretholdes efter TimePartner-dommen.

Spørgsmålet var herefter, om det er muligt at fortolke vikarlovens § 3, stk. 5, i overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 3, sammenholdt TimePartner-dommen, eller om en sådan fortolkning ville være contra legem.

Arbejdsretten udtalte, at det måtte kræve meget klare holdepunkter at antage, at lovgivningsmagten ikke har tilsigtet at gennemføre direktivet korrekt, herunder i overensstemmelse med EU-Domstolens fortolkning af direktivet. Arbejdsretten fandt, at der ikke er sådanne klare holdepunkter i vikarloven eller dens forarbejder.

Arbejdsretten fastslog herefter, at vikarlovens § 3, stk. 5, må fortolkes i overensstemmelse med vikardirektivets artikel 5, stk. 3, sammenholdt med EU-Domstolens dom i TimePartner-sagen. Det indebærer, at fravigelse efter lovens § 3, stk. 5, af ligebehandlingsprincippet i stk. 1 kun kan ske, såfremt den pågældende overenskomst er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på hele det danske område, og der herudover tildeles kompenserende fordele efter de principper, der fremgår af TimePartner-dommen.

Arbejdsretten lagde til grund, at A ikke var tildelt fordele, hvorved hun var kompenseret for den skete forskelsbehandling. Arbejdsretten fastslog herefter, at A var berettiget til efterbetaling.

Endelig fastslog Arbejdsretten, at der ikke var grundlag for at pålægge Randstad at betale godtgørelse, jf. vikarlovens § 8, stk. 3.

Arbejdsretten tog herefter klagers påstand delvist til følge.