Kendelse af 27-01-2025
Sag nr. 2023-1324 Thomas Rørdam
Centralorganisationen af 2010 (CO10) mod Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Biintervenient til støtte for indklagede: Hærens Konstabel- og Korporalforening.
Uenigheden vedrører den situation, at en militærperson, som er omfattet af HKKF-overenskomsten, f.eks. en konstabel, efter ansøgning bliver ansat i en sergentstilling og får en uddannelsesaftale til gennemførelse af den forkortede grundlæggende sergentuddannelse (GSU) med henblik på udnævnelse til sergent efter vel afsluttet uddannelsesforløb. Spørgsmålet er, om konstablen overgår til CS-overenskomsten for bl.a. sergenter straks ved ansættelsen, eller om dette først sker efter udnævnelse til sergent.