Sag nr. AR2015.0254 Marianne Højgaard Pedersen

Bestemmelse om opsat løn i en såkaldt Laval overenskomst indgået mellem en italiensk virksomhed og 3F var ikke i strid med udstationeringsdirektivet eller pensionsdirektivet eller ugyldig af anden grund. Bod, udmålt ud fra differenceprincippet, var ikke i strid med den negative foreningsfrihed.

Sagen angik spørgsmålet om gyldigheden af en såkaldt Laval overenskomst, som 3F havde indgået med en italiensk virksomhed, og om virksomheden havde betalt korrekt løn til de medarbejdere, der var udstationerede i forbindelse med et byggeri i Danmark. Parterne var uenige om, hvorvidt overenskomstens bestemmelse om opsat løn var ugyldig som værende i strid med udstationeringsdirektivet, udstationeringslovens § 6 a og pensionsdirektivet. Virksomheden gjorde i den forbindelse gældende, at virksomheden havde været udsat for ulovlig tvang fra 3F's side. Derudover var der spørgsmål om, hvorvidt udmåling af bod ud fra differenceprincippet ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 og EU-Charteret om grundlæggende rettigheder artikel 12 om foreningsfrihed.

Arbejdsretten fastslog, at overenskomsten ikke kunne anses for indgået under anvendelse af ulovlig tvang fra 3F's side, ligesom Arbejdsretten vurderede, at der ikke var grundlag for at antage, at overenskomstens bestemmelse om opsat løn og administrationen heraf var i strid med EU-retten eller af anden grund var ugyldig.

Boden blev udmålt efter differenceprincippet og fastsat til 14 mio. kr. Dette fandtes ikke i strid med den negative foreningsfrihed.