Sag nr. 2019-221

Der var ikke begået overenskomstbrud

Sagen angik, om Lærernes Centralorganisation (LC) havde brudt sprogcenteroverenskomsten med FOAS ved at have indgået en overenskomst med en virksomhed.

 Arbejdsretten anførte, at en lønmodtagerforening som udgangspunkt står frit i forhold til arbejdsgiverparten i organisationsoverenskomsten, når den forhandler med udenforstående virksomheder. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at fremme den faglige interesse ved at indgå overenskomst med enkeltarbejdsgivere på lempeligere vilkår end organisationsoverenskomstens. En sådan fremgangsmåde er legitim, så længe det ikke sker på illoyal måde over for den arbejdsgiverforening, der er part i organisationsoverenskomsten. Det skal have støtte i overenskomsten, hvis lønmodtagerforeningen skal have mere specifikke forpligtelser i forhold til indgåelse af overenskomster med udenforstående arbejdsgivere.

 Arbejdsretten fandt, at der ikke i overenskomsten mellem LC og FOAS var støtte for, at LC som lønmodtagerforening skulle have mere specifikke forpligtelser i forhold til indgåelse af overenskomster med udenforstående arbejdsgivere.

 Efter bevisførelsen fandt Arbejdsretten det godtgjort, at LC havde forpligtet sig til under forhandlingerne med den virksomhed, som LC endte med at indgå overenskomst med, og andre private aktører at lægge afgørende vægt på, at disse andre private aktører ikke fik gunstigere vilkår end dem, der var aftalt med FOAS og KL, netop for at optræde loyalt i forhold til overenskomstparterne. Det fandtes derimod ikke godtgjort, at LC havde påtaget sig en specifik forpligtelse til at undlade at indgå overenskomst på mere lempelige vilkår end FOAS-overenskomsten.

Arbejdsretten henviste derefter bl.a. til, at der af parterne var blevet udarbejdet et skema, der viste, at der på en række punkter var forskelle mellem overenskomsterne. I nogle tilfælde var FOAS-overenskomsten mest gunstig for arbejdsgiversiden og i andre tilfælde mest gunstig for lønmodtageriden.