Sag nr. 2019-690

Grønlandsaftalen fandt anvendelse på medarbejdere udstationeret til Arktisk Kommando i Nuuk

I 2012 blev Grønlands Kommando og Færøernes Kommando lagt sammen under nav­net Arktisk Kommando. Samtidig blev hovedkvartererne i Grønnedal (Grønlands Kommando) og Mør­kedal (Fær­øernes Kommando) lukket, og den fælles komman­do fik hovedkvar­ter i Nuuk. For­ud for sammenlægningen var medarbejdere, der var udstationeret til Grønlands Kommando, om­­fattet af den såkaldte grønlandsaftale fra 2001 om godtgørelse af ud­gifter til kost og lo­gi mv. under udstationering til bl.a. Grønlands Kommando, der in­­deholdt en nedsat ti­me- og dag­­pengesats sammenlignet med den generelle tjenesterejseaftale.

Spørgsmålet i sagen var i første række, om grønlandsaftalen skulle fortolkes således, at den omfattede medar­bejdere udstationeret til Arktisk Kommando i Nuuk.

De opgaver, som blev løst i Grøn­lands Kommando, var efter sammenlægningen i 2012 i det væsentlige videreført i Arktisk Kom­mando, som således var trådt i stedet for bl.a. Grøn­lands Kommando. Tje­ne­ste­mands­ret­ten fandt i overensstemmelse med almindelige arbejdsretlige prin­cipper, at selve sam­men­læg­ningen ikke indebar, at Ark­tisk Kommando faldt uden for grøn­lands­aftalens anven­del­sesom­råde, selv om Arktisk Kom­mando i sagens natur ikke var udtrykkeligt nævnt i aftalen. Da der endvidere ikke var grundlag for at fastslå, at grønlandsaftalen var baseret på en retligt bindende for­ud­sæt­ning om, at Grønlands­ Kommando skulle væ­re placeret i netop Grøn­­nedal, fandt Tjenestemandsretten, at grønlandsaftalen måtte forstås så­ledes, at den fandt anvendelse på med­arbejdere udstationeret til Arktisk Kommando i Nuuk.

Det var klagernes synspunkt, at det var væsentligt dyrere at bo i Nuuk end i Grønnedal, og spørgsmålet var i anden række, om grønlandsaftalen efter sammenlægningen i 2012 ud fra bri­stede forudsætninger var bortfaldet for så vidt an­gik medarbejdere udsta­tio­ne­ret til Arktisk Kommando i Nuuk.

Tjenestemandsretten udtalte, at en kollektiv aftale i princippet kan bortfalde helt eller delvist på grund af bristede forud­sæt­nin­ger, men efter teori og praksis stilles der strenge betingelser herfor. Der forelå ikke nærmere oplysninger om baggrunden for de reducerede time- og dagpenge i grønlandsaftalen. Priserne for fødevarer i Nuuk var efter de foreliggende op­lys­ninger højere end priserne for fødevarer i forsvarets forretninger i Grøn­nedal, men det var imidlertid ikke godt­gjort, at grønlandsaftalen var baseret på en for­udsæt­ning om, at priserne for fødevarer ved en eventuel placering af Grøn­lands Kom­man­do uden for Grønnedal skulle forblive uæn­dret. Det måtte desuden lægges til grund, at den godtgø­rel­­se af merudgifter for kost og små­fornøden­heder, der var fastsat i grøn­lands­af­talen, ydede kompensation for den stigning i priser for fødevarer, der skyldtes pla­­ce­ringen af Ark­tisk Kom­mando i Nuuk. Tjenestemandsretten fandt det herefter ikke godtgjort, at grønlandsaftalen var bortfaldet på grund af bri­stede for­ud­sætninger for så vidt angik medarbejdere udstationeret til Arktisk Kommando i Nuuk.

Tjenestemandsretten tog herefter indklagedes påstand om frifindelse til følge.