Sag nr. 2024-74 Vibeke Rønne

Denne voldgiftssag vedrører spørgsmålet, om IF Skadeforsikrings opsigelse den 20. juni 2023 af en arbejdstager var i strid med forskelsbehandlingsloven, og i bekræftende fald vedrører sagen udmålingen af en godtgørelse.

Den 30. maj 2023 blev diagnosen ”Funktionel Lidelse IKA (DR688A9)” noteret på Sundhedsplatformen Efter bevisførelsen lagde opmanden til grund, at sygdommen medførte en begrænsning i form af funktionsnedsættelse, der hindrede arbejdstageren i at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre.

Begrænsningen havde på afskedigelsestidspunktet manifesteret sig i fravær i ca.  syv måneder, heraf en måned på fuld tid. Opmanden fandt i overensstemmelse med parternes opfattelse, at begrænsningen i juni 2023 endnu ikke havde haft en lang varighed. Det måtte derfor bero på en prognose om sygdommen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed. I Bispebjerg Hospitals statusattest af 17. august 2023 er det anført bl.a., at prognosen generelt er god, og at tilbagevenden til arbejdsmarkedet typisk vil kræve langsom optrapning i timetal og arbejdsbelastning. Af egen læges statusattest af 18. august 2023 fremgik bl.a., at hun kun har en meget begrænset arbejdsevne, og at det kun er muligt at udtale sig om arbejdsevnen 1 år frem i tiden.

Opmanden fandt det på baggrund af de nævnte statusattester sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder tilstrækkelig godtgjort, at der forelå en prognose for sygdommen, der indebar, at begrænsningen måtte anses for at have lang varighed. Ifølge arbejdstagerens forklaring havde hun ikke været i kontakt med Bispebjerg Hospital i forbindelse med statusattesten af 17. august 2023. Opmanden lagde herefter til grund, at indholdet af statusattesten beroede på journaltilførsler fra tiden før den 30. maj 2023, hvor hun fik diagnosen Funktionel lidelse. Arbejdstageren måtte således fra dette tidspunkt anses for at have et handicap, og hun var dermed handicappet, da hun blev afskediget den 20. juni 2023.

Efter forskelsbehandlingslovens § 2 a skal en arbejdsgiver træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til bl.a. at udøve beskæftigelse. Det er en forudsætning for, at arbejdsgiveren kan anses for at have tilsidesat forpligtelsen, at arbejdsgiveren ved eller burde vide, at arbejdstageren er handicappet.

Efter en samlet vurdering fandt opmanden, at det ikke er godtgjort, at IF den 20. juni 2023 vidste eller burde vide, at arbejdstagerens sygdom havde medført et handicap. Opsigelsen af arbejdstageren udgør herefter ikke en forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven.