Sagsbehandling

1. Behandling af sager med organiserede arbejdsgivere

1.1. Behandling af arbejdsretlige sager uden for Arbejdsretten

Opstår der uenighed mellem parter på arbejdsmarkedet, som har kollektiv overenskomst, skal parterne så vidt muligt løse tvisten i det fagretlige system. Der henvises til normen og arbejdsretslovens § 33.

Der forhandles sædvanligvis først lokalt på virksomheden mellem arbejdsgiveren og vedkommende tillidsrepræsentant, jf. normens § 2. Lykkes det ikke at løse uoverensstemmelsen ved lokalforhandling, eller er der ikke afholdt lokalforhandling, kan der afholdes et mæglingsmøde. Både arbejdstager- og arbejdsgiverside kan indkalde til mæglingsmøde. Anmodningen om afholdelse af et mæglingsmøde skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen. Mægling sker ved repræsentanter udpeget af de respektive organisationer. Hvis mæglingsrepræsentanterne er enige, kan de afgøre sagen endeligt på mødet, jf. normens §§ 3-6. Opnås der ikke enighed, er der mulighed for at afholde et organisationsmøde, jf. normens §§ 7-9.

En påstået overtrædelse af en overenskomst forhandles ofte også på et fællesmøde, hvor både de direkte implicerede, deres organisationer og hovedorganisationerne deltager. Der henvises til hovedaftalens § 10.

Sker der arbejdsstandsning, skal dette straks indberettes til organisationerne. Fællesmøde skal afholdes dagen efter iværksættelsen, medmindre arbejdsstandsningen er ophørt forinden. Der henvises til arbejdsretslovens 9, stk. 2, og hovedaftalens § 10.

Sager om forståelse af en overenskomst og visse andre sager behandles ved faglig voldgiftsret, jf. normens §§ 10-14 og arbejdsretslovens kapitel 2. I disse sager sendes et klageskrift til den anden part, som normalt afgiver svarskrift. Herefter nedsættes voldgiftsretten, hvor parterne hver udpeger to medlemmer, ligesom de ofte i fællesskab peger på en opmand, som udpeges af Arbejdsrettens formand. På et møde redegør parterne for deres synspunkter og fører eventuelle beviser. Hvis der ikke blandt de partsudpegede medlemmer af retten kan opnås enighed om eller flertal for et resultat, afgøres sagen endeligt af opmanden.

1.2. Indbringelse af sager for Arbejdsretten

1.2.1. Sagsgangen

1.2.1.1. Parterne

I arbejdsretssager er de pågældende arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisationer parter, selv om konflikten drejer sig om overtrædelser m.v., der er foretaget af eller mod enkelte medlemmer af organisationen. Er en organisation medlem af en mere omfattende organisation, skal sagen anlægges af eller mod denne. Sager kan dog anlægges direkte af eller mod arbejdsgivere, der ikke er medlem af nogen organisation. Der henvises til arbejdsretslovens § 13, stk. 1.

1.2.1.2. Indgivelse af klageskrift

En sag anlægges ved at sende et klageskrift til Arbejdsretten. Der henvises til arbejdsretslovens § 14.

Klageskriftet skal indeholde:

parternes navne og adresser
klagerens påstand (angivelse af det resultat, som klager ønsker at opnå)
en kort fremstilling af de kendsgerninger, påstanden støttes på (en beskrivelse af sagen)
oplysning om de dokumenter og andre beviser, klageren agter at påberåbe sig (den dokumentation, som klager ønsker at bruge til at underbygge sit standpunkt)

Klageskriftet med eventuelle bilag skal så vidt muligt sendes til klageskrifter@arbejdsretten.dk. Fremsendes klageskriftet og bilagene i papirform er ét eksemplar tilstrækkeligt.

Bilag fra arbejdsgiverparter skal nummereres, mens bilag fra lønmodtagerparter skal forsynes med bogstaver (litreres). Klager skal samtidig med fremsendelsen af klageskriftet til Arbejdsretten sende kopi af klageskriftet med bilag til indklagede.

Der betales ikke retsafgift i arbejdsretssager.

Sager, der ønskes berammet meget hurtigt (f.eks. om verserende, påstået overenskomststridig arbejdsnedlæggelse eller lockout), skal være tydeligt mærket hastesag og sendes pr. mail til aretten@arbejdsretten.dk

1.2.1.3. Indkaldelse til forberedende retsmøde og afgivelse af svarskrift

Når Arbejdsretten har modtaget et klageskrift, sender Arbejdsretten som udgangspunkt et brev til parterne, hvori fastsættes tidspunkt for et forberedende retsmøde. Der sættes ikke frist for svarskrift i sager vedrørende ikke-verserende arbejdsnedlæggelser, men svarskrift forventes at foreligge senest fredag kl. 12 i ugen før det endeligt berammede forberedende retsmøde, jf. nedenfor.

Samtidig med indkaldelsen til det forberedende retsmøde anmoder Arbejdsretten indklagede om at afgive et svarskrift. Svarskriftet skal, jf. arbejdsretslovens § 15, indeholde:

indklagedes påstand (angivelse af det resultat, som indklagede ønsker at opnå)
en kort fremstilling af de kendsgerninger, som påstanden støttes på (en beskrivelse af sagen)
angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklagede agter at påberåbe sig (den dokumentation, som klager ønsker at bruge til at underbygge sit standpunkt)

Det forberedende retsmøde afholdes på en ordinær retsdag (normalt torsdag eftermiddag), der ligger 3-6 uger efter modtagelsen af klageskriftet.

Hvis klager i henhold til aftale med indklagede anmoder om berammelse af det forberedende retsmøde på en bestemt ordinær retsdag (normalt torsdag), der ligger 3 uger efter modtagelsen af klageskriftet eller på en bestemt senere ordinær retsdag inden for 6 uger, imødekommes dette, hvis det er muligt. Anmoder klageren ikke om et forberedende møde på en bestemt dag, berammes mødet som udgangspunkt til afholdelse på den første ordinære retsdag, der ligger mere end 4 uger efter modtagelsen af klageskriftet (note 1)

Svarskriftet skal være retten og klager i hænde senest fredag kl. 12.00 i ugen før retsmødet. Foreligger svarskrift ikke inden fredag kl. 12.00 i ugen før retsmødet, skal der gives en skriftlig begrundelse for årsagen hertil, som tilføres retsbogen, ligesom det skal oplyses, hvornår svarskrift kan forventes at foreligge. Kopi af begrundelsen og oplysning om forventet modtagelsestidspunkt for svarskriftet skal sendes til klager.

Foreligger svarskriftet ikke fredag, men skønner indklagede, at dette kan udarbejdes i rimelig tid inden det forberedende møde, meddeles dette retten og klager senest fredag kl. 12.00.

Kan svarskrift ikke foreligge til det berammede forberedende møde, omberammes mødet til den første ordinære ret i Arbejdsretten efter det bebudede tidspunkt for svarskriftets afgivelse.

1.2.1.4. Afholdelse af forberedende retsmøde

Det forberedende møde ledes af Arbejdsrettens formand eller en af næstformændene. Den pågældende sidder ved et almindeligt bord i retssalen eller et andet af rettens lokaler. Parterne og deres repræsentanter placerer sig på den anden side af bordet, således at klagerne anbringer sig til venstre og de indklagede til højre set fra indgangen. Ved retsmødets begyndelse skal parterne aflevere en liste med angivelse af navn, stilling og tilhørsforhold for hver af de mødende.

Mødet afholdes normalt på den ordinære retsdag (torsdag eftermiddag). Mødet er ikke offentligt tilgængeligt, medmindre formålet er at overlade afgørelsen til retsformanden, jf. arbejdsretslovens § 16, stk. 4-5.

Parterne møder normalt ved eller sammen med en repræsentant for de organisationer, de er medlem af. Parterne kan også møde ved advokat. Enkeltvirksomheder kan møde ved indehaveren eller enhver anden person over 18 år med den fornødne bemyndigelse, der har kendskab til sagen.

På mødet forudsættes parternes repræsentanter at være forberedt på med udgangspunkt i det udvekslede materiale at procedere eventuelle formalitetsspørgsmål og spørgsmål om bodsudmåling samt drøfte sagens realitet og spørgsmålet om den videre praktiske afvikling af sagen, herunder hvilken afgørelsesform, der sigtes mod.

Ved retsmødets afslutning lægges der en tidsplan for den videre sagsbehandling. Det tilstræbes, at en sag i almindelighed kun behandles på to møder i Arbejdsretten; det forberedende møde og et afsluttende møde med overladelse af afgørelsen til retsformanden eller hovedforhandling. Det er derfor vigtigt, at der er den nødvendige forberedelse til og deltagelse i det første retsmøde.

Der kan på det forberedende møde fastsættes frister for afgivelse af yderligere nødvendige processkrifter, tages stilling til, hvornår sagen kan forventes at være færdigforberedt eller foretages foreløbig/endelig berammelse af hovedforhandling.

Der kan om nødvendigt afholdes yderligere forberedende møder, f.eks. ved behov for stillingtagen til formalitetsspørgsmål. En anmodning om afholdelse af et yderligere forberedende møde skal være begrundet/lægge op til en stillingtagen, og den anden parts syn herpå skal være indhentet. Vurderes det af parterne på et forberedende møde, at forligsmulighederne ikke er udtømte, kan det være hensigtsmæssigt at lade berammelsen afvente et berammelsesretsmøde for at undgå at belaste Arbejdsrettens kalender med overflødige berammelser.

Retten forudsætter, at parterne selv sørger for at udveksle yderligere processkrifter m.v. i overensstemmelse med den plan, der er blevet fastlagt på det senest afholdte forberedende møde. Kan en frist for afgivelse af et nødvendigt processkrift ikke overholdes, skal der gives en skriftlig begrundelse for årsagen hertil, som sendes til Arbejdsretten med henblik på at blive tilført retsbogen, ligesom det skal oplyses, hvornår processkriftet kan forventes at foreligge. Kopi af begrundelse samt oplysning om forventet modtagelsestidspunkt for processkriftet skal sendes til modparten. Et senere berammet møde på ordinær ret kan med begge parters samtykke udskydes til den pågældende arbejdsretsdommers næste ordinære ret.

1.2.1.5. Afgørelsesformerne

1.2.1.5.1. Forlig, udeblivelsesdom eller ophævelse af sagen

En betydelig del af de sager, der indbringes for Arbejdsretten, løses ved, at parterne selv når frem til en løsning før det forberedende møde, eller uden det bliver nødvendigt at bede retten tage stilling ved retsformandsafgørelse eller dom efter hovedforhandling.

Indgår parterne forlig i sagen, skal dette snarest muligt meddeles Arbejdsretten, og det oplyses, såfremt forliget ønskes tilført retsbogen.

Hæver klager sagen, skal dette snarest muligt skriftligt meddeles Arbejdsretten og indklagede.

Fremsender indklagede ikke svarskrift inden udløbet af den fastsatte frist, eller udebliver vedkommende fra et retsmøde, kan retten afsige dom efter klagerens påstand, for så vidt den findes at være begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne. Der henvises til arbejdsretslovens § 20 sammenholdt med retsplejelovens §§ 352, 360, stk. 3, og 362, stk. 1. Retten sender parterne kopi af udeblivelsesdommen. Om muligheden for at få genoptaget en udeblivelsesdom henvises til punkt 1.2.3. nedenfor.

1.2.1.5.2. Retsformandsafgørelser

Med parternes samtykke kan retsformanden, jf. arbejdsretslovens § 16, stk. 3, sammenholdt med § 16, stk. 2, afgøre sagen på et forberedende retsmøde. Mødet er offentligt, medmindre andet undtagelsesvist bestemmes, jf. arbejdsretslovens § 16, stk. 5.

Dette kan ske på det første forberedende møde, eller ved at sagen udsættes til et særligt møde, hvor parternes repræsentanter får lejlighed til at komme med en kort redegørelse for sagen, føre beviser og fremkomme med nogle få afsluttende bemærkninger. Herefter tager retsformanden ofte straks stilling til sagen og gør mundtligt rede for sin begrundelse for resultatet. Retsformanden kan også optage sagen til afgørelse med tilkendegivelse om, at parterne senere vil blive orienteret om, hvornår afgørelsen foreligger. Afgørelsen kan med parternes indforståelse træffes ved en beslutning, som tilføres retsbogen. En kopi af retsbogen fremsendes til parternes repræsentanter.

1.2.1.5.3. Hovedforhandlinger

Anser parterne sagen for så principiel eller omfattende, at den ikke bør behandles summarisk, berammer retsformanden den efter aftale med parternes repræsentanter på et forberedende møde til hovedforhandling.

Når en sag er berammet til hovedforhandling, udpeger rettens sekretariat de 6 faglige dommere, der skal deltage, jf. arbejdsretslovens § 7. Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation udpeger dog traditionelt hver især 3 faglige dommere i sager, hvor de er part. Når de faglige dommere er udpeget, sender sekretariatet en liste over de deltagende dommere til parterne, bl.a. for at de snarest muligt kan fremsætte eventuelle inhabilitetsindsigelser. Der henvises til arbejdsretslovens § 6 sammenholdt med retsplejelovens §§ 60 og 61.

En part, som ikke er knyttet til nogen af de organisationer eller myndigheder, der afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om beskikkelse af faglige dommere, kan kræve, at retten også under hovedforhandlingen beklædes af retsformanden alene, jf. arbejdsretslovens § 8, stk. 2.

Efter anmodning af en part eller af egen drift kan Arbejdsretten beslutte, at sagen undtagelsesvis behandles under medvirken af 3 medlemmer af formandskabet. Der henvises til arbejdsretslovens § 8, stk. 1.

Parterne skal så vidt muligt 14 dage før hovedforhandlingen og i hvert fald en uge før fremsende påstandsdokumenter, som skal indeholde parternes påstande og anbringender samt en angivelse af de dokumenter, de vil påberåbe sig, og de øvrige beviser, de agter at føre. Endvidere skal parterne fremsende en ekstrakt, som er udarbejdet i samarbejde mellem parterne, og som indeholder kopier af relevante processkrifter og retsbogsudskrifter samt de dele af sagens bilag, der skal anvendes. Herudover skal parterne fremsende en materialesamling indeholdende de afgørelser og den litteratur, som de agter at henvise til, samt en tidsplan for hovedforhandlingen. Materialet skal normalt fremsendes i ni eksemplarer.

Hovedforhandlingen gennemføres for åbne døre og efter samme principper som hovedforhandlingen i en almindelig civil retssag. Vidner kan dog overvære hele domsforhandlingen, medmindre en part undtagelsesvis modsætter sig dette. Der henvises til arbejdsretslovens § 17 sammenholdt med retsplejelovens §§ 362-366.

Under sædvanlige hovedforhandlinger beklædes retten af formanden eller en af næstformændene samt 6 faglige dommere. Dommerne sidder bag en skranke med retsformanden i midten og de faglige dommere placeret skiftevis til hver side. I tilfælde, hvor retten er sat med udvidet formandskab, sidder de 3 medlemmer af formandskabet på de midterste pladser. Parterne og deres repræsentanter samt eventuelle vidner placerer sig foran skranken med klagerne til venstre og de indklagede til højre i retssalen set fra indgangen, således at de procedører, der skal føre sagen, står ved pulte foran de øvrige.

Umiddelbart før hovedforhandlingens begyndelse skal parterne aflevere lister med de mødendes navne, stillingsbetegnelser og tilhørsforhold.

Hovedforhandlingen indledes med, at retsformanden beder parterne om at nedlægge deres påstande og anmoder herefter den, der skal føre sagen for klageren, om at forelægge sagen. Den pågældende giver en objektiv redegørelse for sagen og oplæser i den forbindelse relevante dele af sagens bilag. Indklagedes repræsentant får lejlighed til at supplere forelæggelsen, hvorefter eventuelle parter og vidner afhøres. Forklaringerne noteres af en dommerfuldmægtig. Parternes repræsentanter fremkommer herefter med deres afsluttende bemærkninger under proceduren, og retsformanden optager sagen til dom med tilkendegivelse om, at parterne senere vil blive orienteret om, hvornår dommen bliver afsagt.

Umiddelbart efter hovedforhandlingens afslutning samles retsformanden og de faglige dommere i voteringsværelset bag retssalen. Her redegør de faglige dommere hver især og til sidst retsformanden for deres opfattelse, og der stemmes om resultatet efter reglerne i arbejdsretslovens § 18. Retsformanden udarbejder herefter et udkast til dom, som udsendes til de faglige dommere til godkendelse. Dommen indeholder ikke oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.

Dommen afsiges i et offentligt retsmøde ved, at retsformanden oplæser dommens konklusion, jf. arbejdsretslovens § 19, stk. 1. Parterne får tilsendt en kopi af dommen.

Det forekommer dog ofte, at dommen afsiges ved, at den blot mailes til parterne på et på forhånd meddelt tidspunkt.

1.2.1.6. Hastesager

Sager om verserende påstået overenskomststridig arbejdsnedlæggelse eller lockout samt visse andre sager, hvor Arbejdsretten tiltræder en parts ønske om særlig hurtig behandling, berammes straks efter modtagelsen til førstkommende ordinære retsdag (torsdag eftermiddag) eller efter særlig anmodning førstkommende mandag.

Det er en forudsætning for særlig hurtig behandling, at et nødvendigt fællesmøde er afholdt, og at klageren har sikret sig, at indklagede er indforstået med at møde, samt at retten underrettes og modtager sagens akter senest kl. 12.00 den dag, hvor retsmødet skal holdes. For så vidt angår mandage skal akterne være modtaget senest kl. 09.00.(Note 2)

I meget hastende tilfælde kan der helt undtagelsesvist berammes forberedende retsmøder uden for de nævnte dage.

I hastesager skal parterne give møde, selv om der ikke er afgivet svarskrift, og der skal, i det omfang der er behov herfor, ske berammelse i det første forberedende retsmøde.

1.2.2. Genoptagelse

Arbejdsrettens afgørelser, afgørelser truffet ved mæglings-, organisations- og fællesmøder samt afgørelser truffet af faglige voldgiftsretter er endelige.

Arbejdsrettens udeblivelsesdomme kan kræves genoptaget, hvis indklagede anmoder skriftligt om det inden 4 uger fra domsafsigelsen. Retten kan endvidere undtagelsesvis genoptage sagen, hvis anmodning indgives senere, men inden 1 år efter afsigelsen. Der henvises til arbejdsretslovens § 20, stk. 1, sammenholdt med retsplejelovens § 367. 3 medlemmer af Arbejdsrettens formandskab kan endvidere undtagelsesvis tillade, at sager, der er afgjort ved en retsformandsafgørelse, genoptages. Dette kan kun ske, når det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden ansøgerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentlig forskelligt resultat. Det er endvidere en betingelse, at det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej vil kunne undgå eller genoprette et for ham indgribende tab, og at omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse. Der henvises til arbejdsretslovens § 20, stk. 2. Under tilsvarende betingelser kan retten tillade, at sager, der er afgjort ved dom efter hovedforhandling, genoptages, jf. arbejdsretslovens § 20, stk. 1, sammenholdt med retsplejelovens § 399. En lignende regel gælder om genoptagelse af sager afgjort ved faglig voldgiftsret, jf. arbejdsretslovens § 30.

1.2.3. Sagsomkostninger

Der betales ikke retsafgift i arbejdsretssager, men retten pålægger i sine domme den tabende part at betale et beløb til delvis dækning af rettens udgifter, jf. arbejdsretslovens § 19, stk. 2. Beløbet er efter gældende praksis ved udeblivelsesdomme 1.500 kr. og ved andre domme 5.000 kr. Beløbet kan undtagelsesvist deles mellem parterne.

Parterne bærer hver deres egne omkostninger ved sagen, og retten har kun yderst sjældent pålagt en tabende part at betale den vindende et beløb til dækning af sagsomkostninger efter principperne i retsplejelovens kapitel 30. Vedrørende sager indbragt for Arbejdsretten i medfør af arbejdsretslovens § 9, stk. 5 (vikarsager) henvises til arbejdsretslovens § 19, stk. 3.

2. Behandling af sager med uorganiserede arbejdsgivere

Sager, der er rettet mod arbejdsgivere, som ikke er medlem af nogen organisation, behandles ligesom sager mod visse mindre arbejdsgiversammenslutninger som udgangspunkt af sekretariatslederen.

2.1. Sager mod danske uorganiserede arbejdsgivere

Ved modtagelsen af et klageskrift mod en uorganiseret arbejdsgiver sender Arbejdsretten klageskriftet til forkyndelse for arbejdsgiveren. Om klageskriftets udformning henvises til afsnit 1.2.1.2.

Den uorganiserede arbejdsgiver skal som indklaget indgive et svarskrift inden 14 dage fra forkyndelsen af stævningen. Svarskriftet, som skal opfylde de krav, der er anført i afsnit 1.2.1.3., skal sendes i kopi til klager. Indklagede opfordres til i svarskriftet endvidere at anføre sit telefonnummer og sin eventuelle mailadresse.

Svarer arbejdsgiveren ikke rettidigt, optages sagen på retslisten for sekretariatslederens første retsdag efter fristens udløb. Det er normalt ikke nødvendigt, at klageren er repræsenteret på retsmødet, da retten uden videre afsiger udeblivelsesdom i overensstemmelse med dennes påstand, hvis betingelserne er opfyldt. Indklagede har ret til at få sin sag genoptaget, hvis han inden fire uger efter den dag, hvor dommen er afsagt, skriftligt anmoder Arbejdsretten om dette.

Alle skrifter sendes via mail til aretten@arbejdsretten.dk.

Modtager Arbejdsretten et svarskrift i sagen, vil parterne blive indkaldt til et forberedende møde. Indkaldelsen til mødet forkyndes for indklagede, der ikke er repræsenteret af advokat. Mødet afholdes af sekretariatslederen som et telefonmøde. Den indklagede kan møde personligt, ved en ansat eller ved en advokat.

I forbindelse med mødet kan der gøres forsøg på at forlige sagen, eller det kan aftales, at sagen afgøres på skriftligt grundlag - enten på det foreliggende grundlag eller efter parterne har haft lejlighed til at fremkomme med afsluttende indlæg. Er dette ikke muligt, vil det blive drøftet, hvad der videre skal ske, og sagen kan blive berammet til et udvidet forberedende retsmøde i Arbejdsretten med henblik på, at sekretariatslederen herefter træffer afgørelse i sagen i medfør af arbejdsretslovens § 16, stk. 3. Der fastsættes om nødvendigt frister for afgivelse af yderligere processkrifter.

Overskridelse af fristerne for indsendelse af processkrifter samt udeblivelse fra det forberedende retsmøde kan medføre, at sagen bliver afvist, at der afsiges udeblivelsesdom i sagen, eller at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.

På det udvidede forberedende møde har parterne mulighed for at redegøre nærmere for deres synspunkter, ligesom der er mulighed for bevisførelse, herunder i form af vidner. Parterne skal ved mødets begyndelse aflevere lister med de mødendes navne, stillingsbetegnelser og tilhørsforhold. Hvis parterne er indforståede hermed, vil sagen blive afgjort af sekretariatslederen under det udvidet forberedende møde, ved at sekretariatslederen giver en mundtlig begrundelse og tilfører resultatet til retsbogen. En kopi af retsbogen fremsendes til parterne.

Ønsker parterne eller en af disse, at sagens afgørelse overlades til et medlem af retsformandsskabet, eller at der afholdes en egentlig hovedforhandling, overføres sagen til den ordinære retsdag for en af retsformændene med henblik, at en af retsformændene afgør sagen under et forberedende møde eller efter en hovedforhandling, jf. arbejdsretslovens § 8, stk.2.

2.2. Sager mod uorganiserede udenlandske arbejdsgivere

Ved modtagelsen af et klageskrift mod en uorganiseret arbejdsgiver, sender Arbejdsretten klageskriftet til forkyndelse for arbejdsgiveren. Om klageskriftets udformning henvises til afsnit 1.2.1.2. Virksomhedens navn og adresse skal angives så nøjagtigt som muligt, ligesom klageskriftet forudsættes at være udformet på en sådan måde, at påstanden i givet fald kan anses for begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt med klageskriftet følgende materiale, herunder med hensyn til værnetingsspørgsmålet og opgørelsen af efterbetalingskrav eller besparelser, der vil kunne tages hensyn til ved bodsudmåling.

Klageskriftet og eventuelt vedlagte bilag skal normalt ledsages af en autoriseret oversættelse til det officielle sprog i den stat, hvor virksomheden har hjemme.

I en skrivelse på ovennævnte sprog opfordrer retten virksomheden til at svare skriftligt inden for 14 dage efter forkyndelse af klageskriftet og vejleder om konsekvenserne af at undlade dette. Svarskriftet og eventuelle bilag skal ledsages af en oversættelse til dansk. Skrivelsen og klageskriftet med eventuelle bilag og oversættelser sendes til forkyndelse for virksomheden gennem myndighederne i dennes hjemstat.

Hvis virksomheden svarer, anmoder Arbejdsretten om replik og duplik, før retten indkalder til et udvidet forberedende retsmøde. Er virksomheden ikke repræsenteret af dansk advokat, forkyndes mødeindkaldelsen for virksomheden eller dennes repræsentant.

Svarer virksomheden ikke, eller udebliver den fra mødet, afsiger retten dom efter klagerens påstand, for så vidt denne findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne. Retten lader normalt en udeblivelsesdom oversætte, før den dels sendes direkte til virksomheden med almindeligt brev og dels sendes til forkyndelse for den gennem hjemstatens myndigheder. I begge tilfælde medfølger en genoptagelsesvejledning på vedkommende sprog.

3. Fuldbyrdelse

Arbejdsrettens domme, retsformandsafgørelser og beslutninger om sagsomkostninger samt afgørelser truffet ved mæglings-, organisations- og fællesmøder samt af faglige voldgiftsretter kan fuldbyrdes efter samme regler som domme afsagt af de almindelige domstole. Det samme gælder for forlig indgået for Arbejdsretten og de nævnte faglige instanser. Der henvises til arbejdsretslovens § 34 sammenholdt med retsplejeloven § 478, stk. 1, nr. 1 og 2.

Hvis en part har behov for en bekræftet udskrift af dom- eller retsbog, kan en udskrift fås gratis ved henvendelse til Arbejdsrettens sekretariatet.

Når sagen er afgjort eller forlig ført til retsbogen, og betalingsfristen udløbet, kan den berettigede part få en bekræftet genpart af dom- eller retsbogen med påtegning om, at afgørelsen ikke kan appelleres samt er endelig og eksigibel her i landet/forliget er endeligt og eksigibelt her i landet.

Til brug ved fuldbyrdelse i andre EU-stater udsteder retten endvidere efter anmodning attest i henhold til artikel 53 og 59 i Bruxelles I-forordningen (Rfo 1215/2012) om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.

Er det en afgørelse truffet af en faglig voldgiftsret eller en afgørelse truffet ved et mæglings-, organisations- eller fællesmøde, som ønskes tvangsfuldbyrdet i et andet EU-land, skal afgørelsen, forinden den kan tvangsfuldbyrdes, være påtegnet af Arbejdsretten som officielt bekræftet dokument, jf. arbejdsretslovens § 34 a sammenholdt med forordningens artikel 60 og bilag II til forordningen. Der henvises herom til pkt. 6.1. i Arbejdsrettens årsberetning for 2016.

Noter

[1] DA og FH har indbyrdes aftalt, at sager som udgangspunkt ønskes berammet på første ordinære retsdag, der ligger 3 uger efter, klageskrift er modtaget i retten, og at svarskrift i så fald bør være retten og modparten i hænde i rimelig tid inden det forberedende retsmøde. Hvis klageskrift er fremsendt senere end 3 uger efter fællesmødet, forlænges fristen for afgivelse af svarskrift dog med det antal dage, der er forløbet efter de 3 uger, dog maksimalt 2 uger, medmindre fristen efter skriftlig begrundet anmodning til retten er udvidet med yderligere 3 uger

[2] DA og FH har indbyrdes aftalt, at klageskrift i sager, der ønskes hastebehandlet, skal være den modstående organisation i hænde senest kl. 12.00 dagen før, den forventes behandlet. I tilfælde, hvor der har været afholdt fællesmøde om onsdagen, dog senest kl. 10.00 torsdag, hvis sagen forventes behandlet dér. Forventes sagen hastebehandlet om mandagen, skal klageskrift være den modstående organisation i hænde senest fredag kl. 12.00. I tilfælde, hvor fællesmøde først er afholdt fredag eller lørdag, dog senest mandag kl. 10. FH har oplyst, at FH ikke kan forventes at give tilsagn om at møde tidligere end aftalt med DA.